Har du erfaring med løn, og trives du med en arbejdsdag med masser af kundekontakt? Så er det måske dig, vi leder efter til vores supportteam i Danløn.
Vi søger en engageret og serviceminded kollega med minimum ét års praktisk erfaring med løn og ferie og meget gerne kendskab til Danløn. Du har selv arbejdet med lønkørsler, ferie og indberetninger og har lyst til at bruge din erfaring til at hjælpe vores kunder godt videre.
Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt supportteam, hvor vi hjælper hinanden, deler vores viden og har fokus på at give kunderne en kompetent og imødekommende oplevelse.
Om rollen
Telefonen bliver en stor del af din arbejdsdag, og du kommer hver dag til at tale med mange forskellige kunder med både enkle og mere komplekse spørgsmål til Danløn.
Det er derfor vigtigt, at du trives med mange samtaler, kan bevare overblikket i et højt tempo og møder hver kunde med samme tålmodighed og engagement.
Du lytter, sætter dig ind i kundens spørgsmål og forklarer løsningen på en måde, der er let at forstå.
Ud over de mange telefonsamtaler besvarer du også skriftlige henvendelser og følger dine sager og aftaler til dørs.
Dine primære opgaver
Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af et fagligt stærkt supportteam, hvor vi hjælper hinanden, deler vores viden og spørger hinanden til råds. Vi har en uformel omgangstone og lægger vægt på, at der både er plads til faglig sparring og godt humør i en travl hverdag.
Du får en grundig onboarding, så du lærer både Danløn, vores arbejdsgange og teamet godt at kende. Herefter får du løbende faglig sparring og mulighed for at udvikle dig i rollen.
Vi tilbyder pension, frokostordning, fitness og personaleforening. Stillingen er på fuld tid og har base på vores kontor i Allerød. Når du er kommet godt ind i opgaverne, er der mulighed for hybridarbejde efter aftale.
Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Support Sandra Mikkelborg Andersen på tlf.: 53 66 52 69 eller på mail: sm@paychex.eu.
Vi indkalder løbende til samtaler og ønsker opstart hurtigst muligt efter aftale.